Hvad er Move Viborg?

Move Viborg er stiftet af to fysioterapeuter med en passion for bevægelse. De to fysioterapeuter, Lea og Anton, har stiftet Move Viborg med et ønske om at inspirere til at bevæge sig mere.

“I vores optik skal bevægelse være sjovt, styrkende og ikke mindst smertefrit! Vi vil gerne hjælpe dig med at finde eller genfinde glæden ved at bevæge dig. Vores forløb er for DIG – uanset, om du har et ønske om at blive stærkere, komme i bedre form, tabe dig eller bare gerne vil bevæge dig mere”. 

Vi glæder os meget til at tage dig med på en lærerig rejse gennem et univers af bevægelse. 
Efter et forløb hos os er det målet, at vores klienter har fået større bevægelsesglæde og ikke mindst en forståelse for vigtigheden, men også  af bevægelse og træning.

Motion og træning

For os kan motion og træning være alting. Vi mener ikke, at motion og træning nødvendigvis skal foregå i et fitnesscenter i maskiner. 
Vi vil gerne være med til at ændre opfattelsen af motion som en pligt til noget man gør af lyst.

Fællesskab

Vi mener, at der er en stor drivkraft i at gøre ting sammen, og at når vi er sammen, opnår vi større og bedre resultater. Du vil på vores bootcamps indgå i et unikt fællesskab med de andre deltagere, hvor I vil motivere hinanden til at nå jeres mål.

Faglighed

Vores Team

Lea Pape

Medejer, stifter og instruktør

Hej mit navn er Lea.
Jeg er uddannet og autoriseret fysioterapeut.
Jeg har gennem hele mit liv dyrket meget idræt, og jeg har altid haft en kærlighed for at bevæge mig.
Jeg har altid været vild med at undervise andre i at “bevæge” sig, om det så er på fodboldbanen eller som instruktør i Crossfit. Jeg oplever en kæmpe personlig gevinst i at opleve mennesker være glade for at bevæge sig og få succesoplevelser. Det primære fokus på mine bootcamps vil derfor være, at du udvikler dig og går fra hver træning med et smil på læben.
Derudover har jeg et drive for resultater. Jeg håber, at du er klar til at skabe resultater, fordi jeg er klar til at give dig værktøjerne til det!

 Jeg glæder mig til, at vi ses på en af vores bootcamps snart!

Anton Munk

Medejer, stifter og instruktør

Hej mit navn er Anton.
Jeg er uddannet og autoriseret fysioterapeut.
Min uddannelse har givet mig mulighed for at fordybe mig i kroppen og hvordan muskler og led bevæger sig optimalt. Dette, sammen med, at jeg hele mit liv har været meget aktiv og været instruktør i håndbold, fodbold, Crossfit og andre sportsgrene, gør, at jeg kan bringe stor faglighed til vores bootcamps, så træningen er tilrettelagt på en målbevidst måde.
Disse forudsætninger giver også mulighed for at skræddersy den enkelte træning netop efter dit behov eller eventuelle skader/smerter, hvilket gør, at alle niveauer kan være med og få noget ud af træningen.
Jeg vil gerne vise, at træning er for alle og, at bevægelse kommer i ligeså mange forskellige former, som der er mennesker på vor jord! Jeg glæder mig til at møde dig!